Hvem er vi?

Vi er Helle og Arne og vi bor på et landsted i Svendborg. Vore opdræt har vi udelukkende som en hobby.

Vi udstiller vores hunde og er at finde på alle udstillinger i Danmark. Derudover tager vi engang imellem til udlandet.

Vi udstiller fordi vi synes det er sjovt og det er enormt hyggeligt, at være sammen med andre hundefolk/Bullmastiff-folk. Det er Arnes store interesse at udstille vores hunde, hvor Helle mere er den praktiske gris.

Helle nyder, at bruge rigtig mange timer som hvalpeinstruktør i Dansk Kennel Klub, Kreds 3 (Fyn), hvor hun træner hvalpe og unghunde. Derudover er hun Kasserer og Hvalpe og Unghunde kontaktperson også i Kreds 3.

Helle er endvidere uddannet Hundemassør og har det som et bi-job.

Vi har haft hunde gennem de sidste 30 år. Dette har været af forskellige racer. I 2004 tabte vi vores hjerte til Bullmastiffen og besluttede os for at blive opdrættere. I 2005 fik vi vores Kennelmærke ACE OF BETON. Grundlæggeren for navnet er vores han, som er vores første Bullmastiff. Han er født den 15. juli 2004 og hedder AntonBeton.

Vi deltog den 18. og 19. november 2006 i DKK’s opdrætteruddannelse (teoretisk del) og havde den 11. december 2006 besøg af Kredsens kennelkontaktperson Ulrikke Olsen (praktisk del). Den 20. december modtog vi brev fra DKK, hvor vi blev godkendt. og vi modtog ligeledes kursusbevis på, at vi har gennemgået uddannelsen. Det er vi ret stolte og glade for, da alt blev fundet tilfredsstillende. Den 10. november 2007 deltog vi på Opdrætteruddannelsens overbygning. En meget spændende dag, hvor kurset bestod udelukkende af Genetik og Jura.

Vi er naturligvis medlem af Dansk Bullmastiff Klub og Dansk Kennel Klub - under FCI.

Skulle du ønske at besøge os og vores hunde, eller vil du bare gerne vide noget mere om Bullmastiffen, er du naturligvis altid velkommen til at ringe og få en snak eller en aftale for et besøg.

Du kan kontakte os på telefon +45 41439354 eller e-mail: aceofbeton@aceofbeton.dk.

Helle og Arne Dyrlund